Om os
Frisk som bølgebrus, fyldig smag og lige til at servere for hele familien
Vores fisk fanges skånsomt på line. Fiskene kommer sprællevende op af bølgerne, og bifangsterne er små. På Lemvig Havn fileterer vi fisken og emballerer alle fødevarer nænsomt.
I vores madhus tilbereder vi også Havet’s ovnklare måltider af friske råvarer, naturlige ingredienser og intet andet. De er sunde og tager ingen tid at lave færdige derhjemme.
Fiskefrikadeller med masser af fisk er vores specialitet. Som traditionen byder, steges de gyldenbrune med sprødt bid og fyldig smag, så de er lige til at spise.
Læg vejen forbi en dagligvarebutik, der fører Havet’s fiskefrikadeller. Lad os i fællesskab slå et slag for sund mad med omtanke, høj kvalitet og rige smagsoplevelser.